NYE KRÆFTER KOMMER TIL

Nye kræfter kommer til

Skibby HC har ansat Mads Rom pr. 1. november 2017

Pr. 1. november 2017 tiltræder Mads Rom ny stilling hos Skibby HC. Mads Rom har tidligere været ansat som staldchef hos Helgstrand Dressage, hvor Mads blandt andet har været tilkoblet projekter som opførslen af stalde og etablering af ridebaner på stedet. Ved disse projekter leverede vi udstyr til Helgstrand Dressage, hvorved Mads Rom allerede på nuværende tidspunkt har en viden inden for vores produkter, og derved hurtig kan tiltræde den nye stilling.


Mads Rom får ansvar for salg og opfølgning af byggerier og anlæg i Jylland, og vi ser i den grad frem til samarbejdet.

 

”Vi har længe ledt efter en i Jylland som kunne stå for salgsarbejde og opfølgning af byggerier og anlæg, men vi har ventet på den rette profil, som både har stort kendskab til heste og byggeri, og som samtidig har et stor netværk. Mads opfylder virkelig disse kriterier, så da vi fandt ud af at han søgte nye udfordringer stod vi straks klar for at tilbyde ham jobbet hos os. Vi kender Mads fra hans tid hos Helgstrand, og vi er sikre på at det bliver rigtig godt,” fortæller Janus.

 

Mads Rom ser ligeledes frem til at starte samarbejdet, og glæder sig til at komme i gang med de mange byggerier, som ligger og venter i fremtiden. For Mads handler det om at kunne hjælpe kunderne fra start til slut, og være med til at finde de helt rigtige løsninger for den enkelte kunde. 

 

”Nu skal vi bare i gang. Jeg er meget praktisk tænkende og løsningsorienteret, og samtidig tænker jeg meget kreativt. Alt behøver ikke være så firkantet, og det kan jeg godt lide ved jobbet hos Skibby HC. Vi havde et fantastisk samarbejde med byggeriet hos Helgstrand, Janus og jeg, og det glæder mig, at det har ført til at vi kan samarbejde videre hos Skibby HC,” fortæller Mads.

 

Det må man også sige at Mads kan, for med den store kendskab og de mange års erfaring inden for branchen ser han sig som den helt rigtige profil til jobbet.

 

”Jeg har mange års erfaring med staldbyggerier, og ved hvad der virker i forhold til praktisk staldindretning. Derudover er jeg uddannet berider og har været professionel rytter i mange år. Derfor føler jeg også at jeg kan give folk den sparring de har brug for i forhold til lige netop de udfordringer den enkelte står med, når eksempelvis en ny stald skal bygges. Jeg ser virkelig frem til at kunne være med fra starten, og kunderne skal føle at jeg giver dem det de har brug for. For mig er det ikke salget der er interessant, men det at give den bedste vejledning både før, under og efter projektet er sat i gang,” slutter Mads Rom.


Odoo CMS - a big picture

Mads Rom får ansvar for salg og opfølgning af byggerier og anlæg i Jylland, og vi ser i den grad frem til samarbejdet.