10 tips til valg af træhegn

Inden du går i gang med projekt træhegn, kan der være nogle gode overvejelser, du skal gøre dig. Ofte kan der være nogle forskellige faktorer eller betragtninger, der kan være gode at tænke over. For at få det bedste ud af dit fremtidige hegn er optimal planlægning nødvendig. For størst stabilitet og levetid, kan det være en god idé at tænke lidt over nogle generelle spørgsmål, både for hestenes sikkerhed men også for hegnets skyld. Derudover er din ejendom med til, at sætte rammerne for hvordan dit hegn kan placeres. 

Læs mere om vores hegn her

1. Folde eller paddocks?

Alt efter hvor dit hegn skal etableres, kan det have en stor indflydelse på hvilken type behandling der vil være ideel. Skal dit hegn stå i våde områder, eller tørre områder langs staldområdet, kan det være en fordel med imprægnering af materialerne. Vi tilbyder tre forskellige typer af behandling til hegnet.

Tjærebehandling

Denne type behandling er uden tvivl den, der giver bedst mulig beskyttelse og leverer en levetid mellem 15-20 år. Derudover er hestene heller ikke så vilde med, at gnave i tjærebehandlet træ. 

Tjærebehandlet træ har en mørkebrun glød og er godt til brug som hegn om folde og langs græsgangene. På grund af behandling, der kan irritere hud, er det en fordel at undgå tjærebehandlet hegn, hvor der er stor kontakt til offentligheden. Derudover er det kun en type behandling der tilbydes til erhvervspersoner grundet lovgivningen.

Trykimprægnering

Den klassiske behandling af træ er med trykimprægnering. Her kan vi tilbyde i to farver, den klassiske med let grønt skær eller farvet kastanjebrun. Behandlingen giver beskyttelse på ca. 7 til 10 år. Denne type behandling anbefaler vi til ridebanehegn og paddock hegn, hvor der er stor kontakt, da denne type ikke generer huden. 

Tjære og trykimprægnering

I kombination med tjærebehandling og trykimprægnering, får man det bedste fra begge sider. Det mest sårbare sted på en stolpe, er den del, der sidder i jorden. Denne sårbare del, kan med fordel tjærebehandles, hvor alt det træ, der er over jorden er trykimprægneret. 

Odoo text and image block
Odoo text and image block

2. Er hegnet kun til heste?

Skal dit hegn bruges til flere dyrearter, er det en fordel at overveje hvilke dyr, der skal hegnes. Er det blot heste, der skal hegnes, er et enkelt træhegn med tråd på en ideel løsning. Er det mindre dyr på folden, kan det være nødvendigt, at sætte yderligere hegn, så ikke dyrene løber under hegnet. 

3. Elhegn eller ej?

Hegn af træ har mange fordele i forhold til elhegn. Med et elhegn, kan hestene komme galt afsted og blive viklet ind i tråden. Derudover er træhegnet langt mere visuelt, hvilket gør det langt nemmere for hestene at se. Fordelen med træhegn er også at det er muligt at udstyre hegnet med eltråd. Udover sikkerheden er der også det æstetiske. Et træhegn kan give et rigtig flot indtryk af helhed ift. elhegn.

4. Hvilken hest har du?

Når du planlægger udformningen af dit hegn, er det essentielt at se på hvilke heste du har. Højden på hesten og typen af hest er med til at bestemme hegnets højde og hvor mange lægter eller tråde, der skal være. Har du ponyer, behøver hegnet blot 2 lægter, har du store heste kan 3 lægter være en fordel. Har du meget små ponyer, kan det også være lægterne skal sidde lavere end normalt. Temperament, styrke og talent (for springning), kan også være med til at afgører, hvilket hegn du skal have. Tommelfingerreglen er, at hegnet skal være 4/5 i højden af den højeste hest. 

Dvs. Har du en hest på 170 cm skal hegnet helst være tæt på 135 cm. 

5. Kvaliteten af din jord

Noget af det vigtigste ved dit hegn er, at det står stabilt. Og det kan godt afhænge af din jord. Det er vigtigt at pælene er sat godt i jorden. Her anbefales at minimum 1/3 af pælen står i jorden.

 6. Bølget terræn

Er din mark meget skrånende eller bakket, skal du være opmærksom på placeringen af hegnet og særligt lågen. Hvis du vil have en låge placeret et sted, hvor det skråner meget, anbefaler vi at undgå for brede låger.

7. Veje og trafik

Vi kan desværre ikke alle være lige heldige med, hvordan vejnettet er placeret omkring din ejendom. Derfor kan det være, du ønsker større sikkerhed langs eksempelvis motorveje. 

8. Valget af træ

Valget af træet er med til at bestemme indtrykket. Hvilken stil kunne du godt tænke dig? Firkantede-, natur- eller runde stolper? De fleste af vores stolper fås i enten gran eller fyr, der begge egner sig godt til både lægter og stolper.

Odoo text and image block
Odoo text and image block

9. Antallet af lægter

Antallet af lægter er med til, at bestemme højden på dit hegn. Højden af dit hegn afhænger af hvilke heste du har. Vores hegn kan fås i 3 højder som standard. 

Hegnshøjde 130 cm med 2 lægter.

Hegnshøjde 155 cm med 3 lægter.

Hegnshøjde 185 cm med 4 lægter.

10. Enkelt eller dobbelt låge?

Om du skal have enkelt eller dobbelt låge, afhænger af hvor stor åbning du har brug for til indhegningen. Vores låger kan fås i en bredde op til 3,5 m. 

Skal du kunne trække hesten sikkert ind på ridebanen eller folden, anbefaler vi en lågebredde på 2 meter. Skal du også kunne køre maskiner ind, anbefaler vi løsningen af 2 låger á 2 meter, hvilket giver en åbning på 4 meter.