Trævalg og behandling

Materialer, kvalitet og knowhow

Et træhegn skal være holdbart og robust men også passe godt ind i sit miljø. vi leverer attraktive træhegn med kraftige låger, som passer perfekt ind i landskabet. Vi rådgiver vores kunder til at vælge det helt rigtige træhegn, der harmonisk passer til de topografiske betingelser i det aktuelle terræn.

Inden du går i gang med projekt træhegn, kan der være nogle gode overvejelser, du skal gøre dig. 

Ofte kan der være nogle forskellige faktorer eller betragtninger, der kan være gode at tænke over. For at få det bedste ud af dit fremtidige hegn er optimal planlægning nødvendig.

For størst stabilitet og levetid, kan det være en god idé at tænke lidt over nogle generelle spørgsmål, både for hestenes sikkerhed men også for hegnets skyld. Derudover er din ejendom med til, at sætte rammerne for hvordan dit hegn kan placeres.

Det ultimative element i vores træhegn er vores kraftige kvalitet  

Odoo text and image block

TRÆVALG

Det er vigtigt at vælge træsorter nøje, når du skal have opført dit træhegn. De mest populære typer af træ, som anvendes til indhegning af folde eller til indhegning af ridebaner er enten; fyr, gran, lærk, eg eller anden tropiske træsort.

Ønsker du et hegn med afbarkede stolper, er gran den mest typiske træsort. 


Fordelen ved gran er, at det ser bedre ud, er mere lige og mere modstandsdygtigt, fordi der er færre knaster end mange af de andre typer.

Ønsker du maskindrejede stolper, er fyrretræ det bedste valg, da denne sort er mere modtagelig over for imprægneringen. Derudover tåler stolper af fyr store temperatursvingninger. Det reducerer chancen for, at de sprækker og slår revner.

 




OVERFLADEBEHANDLING

Skibby HC bruger kun træprodukter der omhyggeligt er fortøret og derefter enten er trykimprægneret eller blevet efterbehandlet med trætjære. Vælger du en løsning med trykimprægnerede træprodukter, er hele stolpen behandlet.

Vores træhegn kan holde i mere end 20 år grundet den høje kvalitet. Af overfladebehandling anbefaler vi vores løsning, som er forbehandlet med trætjære, for at opleve den længst mulige levetid. Valget af overfladebehandling betyder ikke kun en forbedret holdbarhed, men reducerer samtidig risikoen for, at hestene gnaver i hegnet.


Se vores hegn her


Tjærebehandling: Denne type behandling er uden tvivl den, der giver bedst mulig beskyttelse og leverer en levetid mellem 15-20 år. Derudover er hestene heller ikke så vilde med, at gnave i tjærebehandlet træ. Tjærebehandlet træ har en mørkebrun glød og er godt til brug som hegn om folde og langs græsgangene. Denne type behandling kan kun tilbydes til erhvervspersoner grundet lovgivningen.

Trykimprægnering:Den klassiske behandling af træ er med trykimprægnering. Her kan vi tilbyde i to farver, den klassiske med let grønt skær eller farvet kastanjebrun. Behandlingen giver beskyttelse på ca. 7 til 10 år. Denne type behandling anbefaler vi til ridebane hegn og paddock hegn.

Tjære og trykimprægnering: I kombination med tjærebehandling og trykimprægnering, får man det bedste fra begge sider. Det mest sårbare sted på en stolpe, er den del, der sidder øverst i jorden. Denne sårbare del, kan med fordel tjærebehandles, hvor alt det træ, der er over jorden er trykimprægneret.